Dans

  • 90 min
  • Mellemtrin
  • Dans
Hanne Stubberup Randel underviser her 4.b på Brædstrup Skole. Hanne er ansat i Horsens Musikskole, som har en afdeling for dans. Begge 4.klasser modtager danseundervisning i 90 min hver uge. Projektet er en del af Ta’ Fat om Dansen.

Læringsmål

Eleverne kan:

  • udtrykke sig gennem bevægelse

  • indgå i samarbejde som duet, trio og kvartet

  • være undersøgende og kreativt tænkende og udøvende

  • stå frem - optræde foran klassen og eventuelt et større publikum

10 Gode Råd


  • Forventningsafstemning mellem klassens lærer og danselæreren.

  • Rammerne skal være i orden: Rent gulv, behagelig temperatur, ordentlig lydanlæg.

  • Dans er ikke kun for piger. Brug øvelser der kræver tempo og fysisk aktivitet for at få drengene i gang. Undgå bløde trinkombinationer til en start.

  • Brug humor til at overkomme især drengenes generthed. Få dem til at udtrykke det fysisk.

  • Lad børnene bruge navneskilte i starten af et forløb.

  • Vigtigt der skabes et trygt rum, fordi man i dans er meget blottet.

  • Dans kan let kombineres med andre fag og emner.

  • Dans kan give børn med diagnoser mulighed for at udtrykke sig på måder der ellers ikke er plads til.

Information om projektet

Se også video hvor Hanne har et tværfagligt projekt med dansk på Lisbjerg Skole i Århus.

Undervisere:

Hanne Stubberup Randel
Tlf5098 5958
Mailhsr@horsensmusikskole.dk
UddannelseUddannet på Skolen for Moderne Dans i København 1992-95 som Moderne Danser og senere i 2007-2008 som Danseformidler.

Rammerne for samarbejdet

I Horsens startede samarbejdet op fra Nytår 2015, hvor vi har haft ca. 50% af en stilling ude i folkeskoler i hele kommunen.

Horsens Kommune blev en del af Ta’ Fat om Dansen, hvor vi er med i Fyrtårn Midt sammen med Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og Balletskolen i Holstebro. Lokal tovholder i Horsens er Musikskolen.

Ta’ Fat om Dansen er et projekt som i udgangspunktet er tre-årigt – fra sommer 2014 til sommer 2017.
På de enkelte skoler er der i udgangspunktet tale om 8 ugers forløb med 90 minutter pr. klasse pr. uge. Det rettes til efter de lokale forhold på skolerne.

Timerne har været en kombination af den almindelige og understøttende undervisning alt efter hvad der har været muligt på den enkelte skole. Der har været og skal være danseforløb i forskellige fag – fin udfordring og glimrende benspænd at skulle danse sig ind i forskellige fagligheder.

Dansehallerne dækker udgifter til danserne mv.
Skoleafdelingen og Kulturudvalget lokalt her i Horsens har finansieret projektledertiden, som er forankret på musikskolen.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvilken lærer som er med i Ta’ Fat om Dansen. Det vigtigste har været at finde engagerede lærere, som på forhånd har en interesse for dansen og reelt ønsker at gå ind i projektet.

 

Præsentation af timen med dans

Gode råd fra Hanne

Se mere fra timen