Om læringsmålstyret undervisning

Når du skal i gang med at forholde dig til tankerne om læringsmålstyret undervisning, som den nye skolereform angiver, kan du havde glæde af at forstå følgende begreber og hvordan de hænger sammen:

Fælles Mål

Fællesmål definerer hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i løbet af deres skoletid.

Kompetencer

Kompetencer handler både om hvad eleven skal kunne og hvad eleven skal vide - også kaldet færdighed og viden.

For musik er der opstillet 3 kompetenceområder:


  • Musikudøvelse

  • Musikalsk skaben

  • Musikforståelse


Hvert af de 3 kompetenceområder omfatter tilhørende færdigheder og viden.
De 3 kompetenceområder er gennemgående for alle klasser, men kravene til færdigheder og viden ændrer sig med klassetrinnet.

Læs mere om kompetenceområder for musik.

Sådan kan du komme i gang

Når man som lærer skal planlægge sin undervisning bør man starte med at identificere hvilke kompetenceområder man vil arbejde med og hvilke færdighedsmål og vidensmål det så indbefatter. Derefter nedbryder man det til konkrete læringsmål, som eleven skal nå. Og endelig til sidst oversættes læringsmålene til konkrete aktiviteter og opgaver.
nedbrydning af Fælles Mål_1200© Undervisningsministeriet

Fælles Mål og tilhørende Kompetenceområder og Færdigheds/Vidensmål er altså noget der er defineret i forvejen fra Undervisningsministeriets side, mens læringsmålene og de konkrete aktiviteter er noget læreren beslutter og beskriver for hvert enkelt projekt.

Mange der underviser i musik plejer at tage udgangspunkt i at "dette er et fedt nummer - derfor spiller vi det". Man starter altså med aktiviteten og skeler ikke nødvendigvis til målet med undervisningen. Hvis du er en af dem, kan du starte med at spørge dig selv "Hvorfor har jeg valgt dette nummer?". Oftest er der en god grund, som blot ikke er så bevidst. For eksempel kunne dit valgt være begrundet i at:
1) Der er en interessant rytme som er let at forstå for det pågældende alderstrin.
2) Der er et afsnit i  musikken hvor der let kan improviseres, og det plejer at fungere godt og er sjovt.
3) Der er en enkel form bestående af 2 akkorder, som i B-stykket transponeres 1/2 tone op, så det er let for dig at holde styr på formen.
Der er sandsynligvis flere grunde til dit valg, men dette er måske de vigtigste.

Disse overvejelser kan omsættes til læringsmål, der kunne formuleres sådan:
1) Eleven kan klappe rytmer og spille enkle melodiske figurer med sit instrument.
2) Eleven kan improvisere med en C-pentaton skala.
3) Eleven kan i sammenspil holde formen i et nummer, og forstår grundlæggende formbegreber.

Det kan også være at din undersøgelse af dine læringsmål giver dig ideer til at udvide den konkrete aktivitet, så du laver en øvelse med C-pentaton skalen på flere måder inden i spiller, fordi du blive klar over vigtigheden af dette læringsmål.

Når du har valgt dine læringsmål, kan du undersøge hvordan disse læringsmål opfylder nogle af Fælles Målene for faget, og der vil næsten altid være et Fælles Mål der opfyldes.

Fælles Mål hvor ovennævnte læringsmål passer ind er:
1) Musikudøvelse/Spil : Eleven kan anvende musikinstrumenter i enkle sammenspilsarrangementer.
2) Musikalsk skaben/Improvisation: Eleven kan udføre enkle improvisationer med instrumenter.
3) Musikforståelse/Analyse: Eleven har viden om formforløb og centrale fagord og begreber.


På denne måde kan du begynde at tænke i læringsmål - hvorfor underviser jeg i dét jeg gør?
Man kunne også kalde det læringsmålsbevidst undervisning.
Tanken er dog at man starter med at beslutte hvilke Fælles Mål man vil sigte imod, og derefter nedbryder det til Færdigheds- og vidensmål, derefter oversætter det til sine egne definerede Læringsmål og til sidst hvilke konkrete aktiviteter det skal udmøntes i.

Du kan hente en skabelon til at starte undervisningsforløb ud fra læringsmål her. Venligst stillet til  rådighed af Malene Bichel fra Metropol.

Tegn på læring

En sidste ting du skal gøre i din undersøgelse at dine aktiviteter og mål er at spørge dig selv:

"Hvordan ved jeg om eleven faktisk når de mål jeg har sat, hvordan kan jeg tjekke det - hvilke tegn er der på læring?"

I eksemplet fra før:
1) Tegnet på at eleven kan klappe rytmen og spille tonerne er at de faktisk gør det.
2) Tegnet for at eleven kan improvisere med en C-pentaton skalaen kan være at spille 'de rigtige toner' (uden hensyn til det rytmiske). Det kan også være du ønsker skrappere krav end dette tegn.
3) Tegnet for om eleven forstår grundlæggende formbegreber kan være sværere at vurdere. Her er det måske nødvendigt at indføre en lille test, hvor eleven skal svare på spørgsmål om form og begreber, fordi man ikke kan vurdere om eleven forstår, kun ud fra sammenspilssituationen.

I nogle eksempler vil tegnet på læring være indlysende, fordi man som lærer straks kan se eller høre om læringsmålet er nået. Andre gange kræver det lidt omtanke at kunne tjekke hvornår læringsmålet er nået.

En god måde at tjekke om din formulering af tegn for læring er klar og forståelig, er at fortælle det til børnene. Hvis de selv i et mundret sprog forstår og kan formulere de krav der stilles til dem, har de mulighed for at evaluere sig selv undervejs. Dette er et af principperne i synlig læring.

Tegn på læring er en del af den samlede didaktiske model, som er et værktøj til analyse af et undervisningsforløb.

Læs mere om læringsmålstyret undervisning og didaktik.
maalstyring_diamant© Undervisningsministeriet

maalstyret-crop